Mediebeslutningerne

GARD Pro Not Registered

Mediebeslutningerne

Mediebeslutningerne
Mediebeslutningerne vedrører beslutninger om, hvilke medier, der skal anvendes i en konkret kampagne, hvor ofte, og hvorledes de valgte medier skal kombineres.

Reklamemidler

Reklamemedier

Annoncer Dagblade – Hverdage og søndage

Distriktsblade

Ugeblade/magasiner

Fagblade/foreningsblade

Kuponhæfter

Årbøger, Telefonbøger, Vejvisere osv.

Reklamefilm TVBiograf

Reklamevideoer/-DVD’er

Lydmedier Radio
Elektroniske Reklamemidler E-mailWebsite (Hjemmeside)

Internet

CD-Rom

Trafikreklame (Outdoor) Stationære – Husgavle, facader, billboardsMobile – Bæreposer, T-shirts
Sponsorering Bander på sportspladser, Sportstøj
Butiksreklame POS-Materiale – Skilte, plakaterVideofilm/DVD

Intern radio – Butikkens højttaleranlæg

Messer og udstillinger Messer – Primært forbeholdt indbudteUdstillinger – Åbne for offentligheden
Tryksager Salgsbreve, Brochurer, Kataloger, Foldere, Tilbudsaviser

 

 

 

Ved vurdering af kommunikationsmidlers/-mediers egnethed i en konkretsituation kan vi inddele disse efter følgende kriterier:

  • Direkte reklamemedie/Direkte reklame er rettet mod en navngivers målgruppe. Salgsbreve (direct mails) er direkte reklame.
  • Indirekte reklamemedier/indirekte reklame henvender sig til en for virksomheden helt eller delvis ukendt gruppe af modtagere. En annonce er en indirekte reklame.
  • Primære medier er karakteriseret ved at ramme målgruppen bredt – men sjældent særlig præcist. Et primært medie kan stå alene i en reklamekampagne. En primær reklame indeholder et færdigt og komplet reklamebudskab, som forbrugeren kan forstå ved blot at se den enkelte reklame.
  • Sekundære medier er karakteriseret ved, at de rammer et begrænset udsnit af målgruppen. En sekundær reklame indeholder kun et udsnit af kampagnens samlede budskab og vil i disse tilfælde ikke give nogen mening eller tilstrækkelige oplysninger, hvis forbrugeren ikke har set de primære reklamer.
  • Selektive medier er karakteriseret ved at være meget målrettede, idet de henvender sig til en målgruppe, der er nøje afgrænset mht. demografi, interesser el.lign. De fleste magasiner er selektive medier, idet de henvender sig til personer med stor interesse for det emne mediet fokuserer på.

Beskrivelse og vurdering af udvalgte medier: Her vil jeg beskrive og vurdere udvalgte medier til brug ved beslutningen om valg af medier for en kampagne:

  • Dagblade: I daglig tale kaldet aviser – er i sagens natur karakteriseret ved en høj udgivelsesfrekvens. Dette giver en relativ kort produktionstid med et ret simpelt layout til følge. De fleste dagblade sælges både i løssalg og i abonnement.
  • Weekendaviser:

Styrker

Svagheder

  • Generelt høj troværdighed
  • Redaktionelt læsemiljø
  • Specialsider – sektionsopdeling
  • Geografisk fleksible
  • Mulighed for forhandlerannoncering
  • Kort indleveringsfrist
  • Kort levetid
  • Underrepræsenteret i bestemte målgrupper – f.eks. Unge og kvinder
  • Ofte dyre at annoncer i
  • Er et dødt medie – modsat TV
  • Svært at kommunikere følelsesmæssigt
  • Distriktsblade: Finansieres udelukkende af annoncer, hvorefter læserne modtager dem gratis. Distriktsbladene består af to grupper – Lokale og Regionale – alt efter dækningsområde.

Styrker

Svagheder

  • Udgives i lokalt afgrænsede områder
  • Velegnet til tilbudsannoncer
  • Kommunalt informationsmedie
  • Kort indleveringsfrist for annoncemateriale
  • Stor læsegruppe
  • Dyrt at benytte som landsdækkende mediegruppe
  • Annoncestøj
  • Svingende redaktionelt miljø fra blad til blad
  • Nogle distribueres sammen med en masse andre

 

  • Ugeblade og magasiner: Er en meget uensartet mediegruppe mht. indhold. Derfor er en del af dem selektive medier og således meget målrettede.

Styrker

Svagheder

  • De fleste er selektive medier
  • God layout
  • Egnet til indklæbning, indstik o.l.
  • Lav kontaktpris oever for de fleste kvindemålgrupper
  • Høj læsetid
  • Ofte høj gemmeværdi
  • En del med lav udgivelseshyppighed
  • Lange deadlines for indlevering af annoncer og reservation af spalteplads
  • Ingen mulighed for særplacering
  • I visse magasiner er der mange annoncer = støj

 

  • Andre Medier: Kuponer, Trafikreklame (Outdoor)

Styrker

Svagheder

  • Høj frekvens – mange visninger
  • Gode, kreative formater
  • 24 timers eksponeringer
  • Er svære for modtagerne at undgå
  • En del støj
  • Bedst egnet i større byer
  • Kun egnet til korte budskaber
  • Generelt dyre i produktion

 

 

  • TV Reklame: Rummer utallige muligheder, og tv-reklamer udgør også en stor del af det danske reklameforbrug. Det skyldes dels det optimale antal muligheder mht. signalparametrene dels de forskellige muligheder for anvendelse af selve tv-mediet:
    • Tv-reklame (køb af reklametid)
    • Sponsorering af programmer
    • Produktplacering (Product placement)
    • Tekst-tv

Styrker

Svagheder

  • Effektivt påvirkningsmedie – modtageren i stærk sanseposition
  • Mange kreative muligheder
  • Dækker en bred modtagergruppe
  • Mulighed for at dække en bred målgruppe på kort tid
  • Mulighed for at påvirke den samme målgruppe mange gange på kort tid
  • En del støj – fra andre reklamer, zapning m.v.
  • Omkostningskrævende – både mht. produktion og visning
  • Forbud mod reklame for visse produkter i TV

 

  • Biografreklamer: Er et stærkt medie over for den yngre aldersgruppe indtil ca. 30 år. Personer over 30 har en markant lavere biograffrekvens, der falder med alderen.

Styrker

Svagheder

  • Motiveret publikum – Forventningerne til filmen
  • Høj gennemslagskraft – Modtagere i sanseposition
  • Velegnet til yngre aldersgrupper
  • Officiel statistik over antal biografgængere
  • Ingen mulighed for særplacering af spot
  • Relativt dyrt medie
  • Tager tid at opnå stor dækning
  • Spots dyre at producere

 

GARD Pro Not Registered

Tags: , , , ,

Kommentarer